En god savfil

Skarpe tænder er nøglen til en god sav. En god savfil er uvurderlig til at etablere og vedligeholde savens skarphed. Nordvirke Saws bruger savfile fra tyske Friedrich Dick, som du kan læse mere om og købe herunder.

Hvad er en savfil

En savfils tværsnit er en ligebenet trekant dvs hvor alle sider er lige lange og alle vinkler er 60 grader. Vinklerne på trekanten i filens tværsnit er afrundede og ikke spidse. Det giver en afrundet bund i mellemrummet mellem tænderne, således at man ungår brud i stålet lige over savtænderne.

Hvilken savfil skal jeg vælge

Tommelfingerreglen siger, at filen skal være ca. 2 gange større end tanden som skal files. Du skal vælge en fil som er stor nok, så alle tre sider bliver brugt lige meget, når du roterer filen igennem fileprocessen.

Husk at savfile har en begrænset levetid, når en savfil bare glider igennem uden modstand, så bør du overveje at udskifte den.

Hugning af savfile

Alle savfile har en hugning på 2 - dvs en mellem størrelse, som er god til moderat fjernelse af materialet og det bedste valg for savfile.

Bestemmelse af PPI/TPI (points per inch / tooth per inch)

Antallet af savtænder per tomme kaldes enten PPI eller TPI. Forskellen er udelukkende måden at tælle savtænder på dvs PPI = TPI + 1. TPI er mest brugt i England hvorimod PPI er mest anvendt i USA, men begge måder er lige gode. Se eksempel for neden hvor jeg måler TPI og PPI på den samme sav.

5 TPI

6 PPI